Nærområdet
Bostedet Solsiden ligger i Sindal, som er en mindre by beliggende med imellem Hjørring og Frederikshavn i Nordjylland.
I Sindal er der gode indkøbsmuligheder. Der er to supermarkeder, to pengeinstitutter og flere mindre butikker, såsom et lækkert bageri, pizzeria, en frisør, et apotek, en café samt flere genbrugsbutikker.
Det er let at komme til og fra Sindal, da der er gode bus- og togforbindelser mod Hjørring, Aalborg og mod Frederikshavn. Der er ti minutters gang til stationen fra Bostedet Solsiden.
Solsiden er beliggende på to matrikler i Sindal. Den ene har adresse på Odinsvej og den anden på Teglgårdsvej. Begge er omgivet af smuk natur, hvor der er et rigt dyreliv. Hvis man er heldig, kan man se krondyr lige ved siden af Odinsvej.
Der er et rigt fritidsliv i Sindal med mange muligheder. Byen rummer en svømmehal, en idrætshal, en rideklub, en mountainbikebane, mulighed for at spille tennis og padel samt et fitnesscenter.
Der er to kirker i selve Sindal by. Vi har et rigtigt godt samarbejde med præsten, som gerne tager en snak med borgerne, og hvis de ønsker det, er der mulighed for at arrangere en gudstjeneste på Bostedet Solsiden.
Vi har tæt til offentlige transportmuligheder med både tog og bus Sindal til Hjørring og Frederikshavn.
Læs mere om transportmuligheder