En medarbejder fortæller

Læs her, hvordan  medarbejderne oplever at arbejde på Bostedet Solsiden.

Ergoterapeut

Solsiden er kendetegnet ved et stærkt arbejdsmiljø, hvor kollegialt fællesskab og høj faglighed går hånd i hånd.

Den nære ledelsesstil og den hurtige respons skaber gode rammer for samarbejde, både i dagligdagen og på tværs af afdelinger.

Der er plads til refleksion, og der arbejdes bevidst med feedback og støtte.

Arbejdsglæden opstår især, når hverdagen er struktureret, og man kan gå hjem med en god for-nemmelse af at have gjort en forskel for borgerne.

Netop det at bidrage til deres trivsel er kernen i arbejdet og giver både stolthed og motivation i hverdagen.

Sygeplejerske

At arbejde på Solsiden er både fagligt og menneskeligt meningsfuldt.

Jeg får lov til at bruge hele min sygeplejefaglighed og tænke kreativt i hverdagen, hvor den sundhedsfaglige og pædagogiske tilgang går hånd i hånd.

Der er fokus på at se hele mennesket, og vi arbejder aktivt recovery-orienteret med trivsel, mestring og livskvalitet.

Hverdagen er præget af tæt samarbejde - både med kolleger, læger og pårørende  og der er høj faglig sparring og fælles refleksion. Samtidig er der mulighed for at præge indsatsen, stor frihed under ansvar og gode udviklingsmuligheder.

Kulturen er noget helt særligt: Vi løfter i flok, hjælper hinanden og har en oprigtig interesse i hin-anden. Man føler sig hurtigt velkommen, får en tryg introduktion og bliver en del af fællesskabet fra start.

Med en synlig og nærværende ledelse og et stærkt arbejdsmiljø er det et sted, jeg virkelig glæder mig til at møde ind hver dag. 

Faglig koordinator

Solsiden er et godt sted at arbejde, fordi der er en høj grad af fleksibilitet, og fordi vi altid bakker hinanden op og har hinandens ryg.

Samarbejdet i hverdagen fungerer rigtig godt på tværs af både ledelse, medarbejdere og faglige koordinatorer, hvilket skaber en stærk fælles retning.

Jeg oplever størst arbejdsglæde, når jeg er med til at skabe rammer, der gør en reel forskel - både for borgerne og for mine kolleger.

For mig handler det om at gå hjem med følelsen af at have bidraget til noget større og have været med til at skabe en hverdag, der fungerer og giver værdi.

Kontakt

Opdateret