Pusterummet er en forholdsvis nyoprettet afdeling på Solsiden, som startede op d. 1. oktober 2012 og afdelingen har 2 medarbejdere og en pædagogstuderende tilknyttet. Desuden samarbejder Pusterummet også med Solsidens pedel. Dette giver mulighed for at beboerne kan deltage i fysisk arbejde, og træne færdigheder som kræves for at bestride et job.
Personalet i Pusterummet har et tæt samarbejde med beboere og personalet i afdelingerne, således at de med tilrettelæggelsen af Pusterummets aktiviteter støtter op omkring de delmål og mål der arbejdes med, og som er beskrevet i de individuelle planer. Alt sammen med det sigte, at hjælpe og støtte beboerne i, at kunne føre det liv som de ønsker og som giver udvikling og livskvalitet for den enkelte.
Pusterummet er et aktivitetstilbud på Solsiden. Afdelingen arbejder på tværs af de 4 andre afdelinger på Solsiden, og her er der mulighed for at udfolde sig kreativt, deltage i sociale arrangementer, dyrke sin hobby, få en snak over en kop kaffe, og blive udfordret både på det personlige og sociale plan.
Der foregår rigtig mange aktiviteter i Pusterummet, men vi har aktiviteter som er mere eller mindre faste. Her kan nævnes:
- Svømning
- Undervisning i Ipad/ Edb undervisning
- Biografture
- Bolsjelavning
- Endagsture til fx Norge
- Havearbejde/drivhus
- Filtning
- Banko
- Fitness/motion/bevægelse udenfor
- Ridning
- Spil inden døre og udenfor
- Ture ud i det blå
- Indkøbsture
- Praktisk arbejde på Solsiden