Kort om Æblehaven
I Æblehaven bor der p.t. 11 beboere i alderen fra 23-59 år. Alle beboere i Æblehaven har nogle små jobs i fællearealerne, såsom støvsugning, gulvvask, vande blomster samt støve af. Derudover har hver beboer en dag, hvor den enkelte så har medansvar og indflydelse på madlavning, med hjælp fra et personale, hvis det ønskes.
Boligen består af en mindre gang, toilet/bad, soveværelse og stue - i alt ca 45 m2. Der er fri adgang til fælles opholdsstue og køkken, med mulighed for installering af vaskemaskine. Alle boliger kan tilsluttes fællesantenne, og herigennem opkobling til internettet.
Vi ligger tæt på tog/bus forbindelser og har ikke langt til indkøbsmuligheder. Beboerne i Æblehaven har valgt at holde to årlige ferier, således at vi er 5 dage på sommerferie og 5 dage på vinterferie. Dette er selvfølgelig frivilligt og betales af egen lomme.
Indhold
Hver torsdag afholdes der formøde til beboermøde. Her er alle beboere uden personale samlet. Der laves bl.a. madplan for den kommende uge og du bestemmer selv på din maddag, hvad du ønsker at lave.
Beboermøde afholdes hver mandag eftermiddag. Her vil de ting som I har fundet frem til under formødet blive diskuteret med personalet. Derunder også planlægning af ture ud af huset, ferie eller specielle dage, som f.eks. pårørendedag, julefrokost m.m.
I Æblehaven har vi selvstyrende kostkasse. Det vil sige, at vi to gange om ugen tager ud for at handle ind. Her skal der altid være minimum en beboer med. VI har en bus, som vi deler med en anden gruppe i huset. Vi har som regel altid mulighed for at komme ud, og har du et ønske om at blive kørt privat, er der også mulighed for det.
Metoder
Har du et misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer, når du flytter ind i Æblehaven, vil du blive tilbudt hjælp til at komme ud af dit misbrug. Ønsker du ikke at stoppe med dit misbrug, vil du blive tilbudt hjælp til at finde et acceptabelt niveau for dit misbrug, således at misbruget for mindst mulig indflydelse på din dagligdag og livskvalitet.
I Æblehaven arbejder vi ikke ud fra et kontaktpersonsystem, men arbejder i et team med alle 9 ansatte. Det vil sige, at du i princippet ikke har nogen fast kontaktperson, men hver morgen til morgenmøde kl 09.00 har mulighed for at få hjælp fra netop den personale, som du føler kan støtte dig bedst, netop den dag.
I Æblehaven arbejder vi med kognitive behandlingsmodeller. At arbejde kognitivt betyder, at vi med enkelte strukturerede samtaler har en mulig for, i fællesskab, at ændre nogle tankemønstre hos dig, således at din hverdag bliver nemmere at håndtere og at du får redskaber til selv at afhjælpe svære situationer og tanker.
Pårørendeinformation
I Æblehaven mener vi, at det er af stor betydning for beboerne at de har et godt netværk. Derfor vægter vi også samarbejdet med Jer pårørende højt.
Vi vil som personale gerne være med til at styrke det forhold I har til jeres pårørende. Et forhold, der måske igennem årerne er blevet lidt anstrengt pga. sindslidelsen. VI vil gerne fungere som stødpude og katalysatorer, således at det indbyrdes forhold imellem jer igen kan normaliseres.
I er som pårørende altid velkommen til at kontakte os, hvis der er noget som I ønsker uddybet i forbindelse med vores indgangsvinkel til behandling af den pårørende som nu bor her i Æblehaven.
Vi har i forhold til vores beboere en generel tavshedspligt, så hvis I ønsker specifikke oplysninger skal der laves en forudgående aftale med jeres pårørende her på stedet om, hvorvidt vi må udtale os.
Man er dog som pårørende altid velkommen til at tale med personalet om egne frustrationer i forhold til sin pårørende her på stedet. Der vil vi altid meget gerne bistå med råd og vejledning.
Ydelser
Æblehaven tilbyder følgende ydelser - alle valgfrie, på nær "rengøring fællespakke", som er obligatorisk :
Kostkasse Æblehaven |
1.890 kr. |
Rengøring fællespakke |
50 kr. |
Rengøring lejlighedspakke |
75 kr. |
Forsikring |
40 kr. |
De valgte ydelser afregnes alle månedsvis forud
Indtil dagen før kan enkelte måltider eller hele døgnet frameldes - der gives refusion for alle måltider fra første fraværsdag v/indlæggelse og v/dødsfald.
Dagspriser v/refusion, samt v/gæstebetaling :
Morgenmad |
10 kr. |
Middagsmad |
30 kr. |
Aftensmad |
20 kr. |
Døgnpris |
60 kr. |
Gæstepris v/ særlige lejligheder |
100 kr. |
Klik for at hente Solsidens ydelseskatalog, hvori ydelserne står mere udførligt beskrevet.